KLANGMASSAGE

ØIVIND WEINGAARDE     THE BASIC  - Stemme   Klang    Stilhed

Klangmassage/healing er først og fræmst en meget blid metode til dyb regenererende afspænding og healing. De fleste oplever allerede ved første klangmassage en følelse  af lethed indre ro, klarhed og varme.

 

En klangmassage skaber harmonisk balance, healing og bevidsthed omkring psykiske og fysiske spændinger, der akkumuleres gennem daglig stress.

 

Det er blokeringer og spændinger i kroppen der tager vores overskud og energi. En klangmassage opløser disse blokeringer, så energien igen kan flyde frit i kroppen. 

 

En klangmassage er en dybdevirkende behandling, som  føles helt ny og anderledes –  samtidigt er der en  genkendelighed af noget menneskeligt gundlæggende enkelt og subtilt. 

Klangmeditation

Øivind Weingaarde



Det er en befrielse i at

                mærke sin krop som lyd.

Pris Klangmassage kr 300,-   

eller  3x Klangmassage kr. 800,-


Du kan ringe til mig for at høre nærmere eller bestille tid på tlf. 2883 4868 eller du kan skrive til mig under kontakt her på siden.


Jeg arbejder ud fra en metode udviklet af Peter Hess Han er stifter af uddannelsesinstitution "Institut für Klang-Massage-Therapie" i Bremen. 

 


Behandlingen forgår i :

Klangrummet Blegdamsvej 88. 3mf, 2100 København Ø 

Behandlingen tager cirka 60 minutter og begynder med en lille snak om hvordan du har det, hvad du har behov for, osv . Du fortæller mig, hvad du synes jeg skal vide, og hvad du vil jeg skal tage hensyn til. Hvad jeg behøver at vide, er, feks. om du  for nylig har været syg, har taget medicin i forhold til smerter eller andre problemer. 

 

Under behandlingen ligger du fuldt påklæd på en behandler briks med et tyndt tæppe over dig. Efter at du er faldet godt til ro på briksen, begynder jeg med at stille klangskåle på din krop eller i nærheden af din krop. Så begynder jeg blidt at anslå klangskålene  med en filtkølle. 

 

Behandlingen er altid på klientens betingelser udfra princippet om, at hvad der føles godt, det er godt

 

 

 

Under behandling bruger jeg Peter Hess klangskåle, der er designet til at bruges på kroppen. De er fremstillet, så lyden forplanter sig ned i kroppen i stedet for ud i rummet. Det vigtige er, at klangskålenes vibrationer/frekvensområder kalder på bestemte områder i kroppen. De bløde intense klangvibrationer spredes i kroppens væv, muskler, knogler og organer.  Neuromuskulære spændinger giver slip, blodcirkulationen stimuleres. Vibrationerne fra klangskålene går direkte ind og påvirker de celler, der har behov for det, og det hjælper kroppen i gang med selvhelbredelse. 

 

De fine og pulserende vibrationer fra sangskålene samler kropsbevidstheden. Dermed skabes en klarere og rummelig opmærksomhed omkring stress relaterede kropssignaler. At bevidstgøre og reagere på hvad kroppen fortæller er alfa og omega  i forhold til og et godt ​​helbred.